Supervision

  • Individuel supervision

    For dig der udfører opgaver indenfor den sundheds- og socialfaglige eller den kommunale sektor. Det foregår som løbende faste aftaler, hvor intervallet kan være svingende ud fra det behov, der er gældende. Ligeledes er der altid mulighed for akutte samtaler, der i enkelte tilfælde og ud fra dit ønske kan foregå telefonisk, når vi har fået et indgående kendskab til hinanden.

  • Gruppe supervision

    For Jer der udfører opgaver indenfor den sundheds- og socialfaglige eller den kommunale sektor. Det foregår som løbende faste aftaler, der planlægges for et år ad gangen. Der arbejdes ikke traditionelt med reflekterende team, men teamet inddrages i fælles supervisioner uden dog at have faste observations- eller refleksionsopgaver.

  • Ledelse supervision

    For dig der er leder indenfor den sundheds- og socialfaglige eller den kommunale sektor. Det foregår som løbende faste aftaler, hvor intervallet kan være svingende ud fra det behov, der er gældende. Ligeledes er der altid mulighed for akutte samtaler, der i enkelte tilfælde og ud fra dit ønske kan foregå telefonisk, når vi har fået et indgående kendskab til hinanden.

Vores særlige tilgang og metode

Den neuroaffektive trekant

Uanset om supervisionen foregår i en gruppe eller som individuel sessioner så anvender vi altid Susan Harts neuroaffektive trekant til at skabe viden om, hvordan vi taler om det eller den, der superviseres.

Det ene ben i trekantmodellen udgør den teori, der er rammen for at forstå hvorfor borger/klient gør, som de gør. Vi kalder det også landkortet.

Det andet ben udgør de vurderingsmetoder, som vi har til rådighed for at undersøge borger/klients følelsesmæssige udviklingsniveau og tilgængelige følelsesmæssige ressourcer og så herudfra kunne forstå, hvilke indsatser og tilgange der kan stimulere borger/klients tilstand. Vi kalder det også for GPS’en’.

Det tredje ben udgør det Susan Hart kalder for selvagens. Det omhandler vores egen evne til at være relationelt og udviklende til stede med borger/klient på en måde, hvor vi er i stand til at tage højde for egne indre stemninger eller modstande. Vi kalder det også for chaufføren.

Tilknytning og forstyrrelser

Borger/klienter med massive støttebehov vurderes altid ud fra dels graden af skader i deres personlighed, vi kalder det forstyrrelser, og dels ud fra den adfærd hvormed de er i stand til at være i relation med andre, vi kalder det tilknytning og forsvar.

Omsorgssvigt og overgreb medfører forstyrrelser i personligheden, der arter sig forskelligt fra hinanden afhængigt af skadens type og dybde, borger/klients medfødte kvaliteter, og muligheden for at søge hjælp. Vi arbejder ud fra den teori og metode, der knytter sig til Hildebrand Instituttet. Det betyder, at vi opdeler skader i personligheden, evne til tilknytning, og det medfølgende forsvar i 4 overtyper - offer, krænker, frelser og borderline. Under disse 4 typer ligger mange typer af personlighedsforstyrrelser og diagnoser, men det særlige for hver af de 4 typer er, at de hver især har tilknyttet specifik adfærd og specifik følelseshåndtering. Med en specialiseret viden om dette er vi dels i stand til at se bagom adfærden hos borger/klient, og vi er i stand til at planlægge, hvordan vi bedst muligt arbejder med opgaven omkring borger/klient.

En del af supervisionen er også undervisning i denne tilgang, så I får et fælles sprog om borger/klients udfordringer.