Systemisk terapi
Systemisk psykoterapi bygger på en grundlæggende antagelse om, at det enkelte individ først og fremmest har en plads i et overordnet system. Den systemiske terapi kommer fra familieterapien og har betydet en afgørende forskel for den måde, som vi betragter individets udvikling og fremelskelse af særlige og nogen gange uhensigtsmæssige strategier, der har til formål at sikre balancen i systemet, familien.
Det var den østrigske biolog og filosof, Ludwind Von Bertalanffy, der først udviklede systemteorien i 1968. Den systemiske terori bygger ovenpå en lang række andre teorier, som f.eks. pragmatiske udviklinger i kommunikation, kybernetik og familiepsykoterapi. Det betyder, at den systemiske teori og terapi har en bred spændvidde og kan anvendes både til individuel terapi og til gruppeterapi.
Systemiske terapeuter arbejder alle ud fra en grundantagelse om, at et system, f.eks. familie, par eller sociale rammer, omfatter et eller flere elementer, der er knyttet sammen på en måde, der gør, at der ikke kan ske ændringer på individniveau, uden at det medfører en ændring i det overordnede system, som der så skal tages højde for.