Hvad er et traume?

Et traume er den skade, som kroppen og personligheden efterlades med, når et menneske udsættes for voldsomt pres eller for fravær af tilstrækkelig sikkerhed, som ikke kan håndteres med de ydre og indre kræfter/ressourcer, man har til rådighed. Konkret betyder det, at traumet efterlader spor i mennesket, der kan reaktiveres, når der senere opstår omstændigheder, der i karakter eller styrke kan ligne den traumatiserende hændelse.

Hvad betyder det at være traumatiseret?

At være traumatiseret er at være i en tilstand, hvor den traumatiserende hændelse eller hændelser stadig bor i den traumatiserede, på en sådan måde, at der i bestemte situationer opstår så meget ubehag, at det gør det umuligt at udholde omstændighederne. Det kan betyde, at den traumatiserede undgår bestemte ting eller personer, lever et mangelfuldt liv, ikke er i stand til at indgå i følelsesmæssige relationer, ikke kan passe et arbejde osv. Skaderne viser sig vidt forskelligt fra lette traumer, der resulterer i undgåelse af f.eks. edderkopper, til voldsomme traumer, der medfører psykisk sygdom eller lidelse som angst, personlighedsforstyrrelser, skizofreni, PTSD m.m. At være i den traumatiserede tilstand er ulidelig, uanset hvilket traume, der er tale om. Fællesnævneren er, at livet er på spil, både det konkrete liv og det følelsesmæssige liv.

Forskel mellem chok-traume og udviklingstraume:

Traumer kan overordnet opdeles i chok-traumer og udviklingstraumer. Chok-traumer opstår ved enkeltstående og nogle gange flere episoder/chok, såsom overgreb, biluheld, krig eller at sidde fast i en elevator.

Chok-traume:

Chok-traumer er enkeltstående eller gentagne episoder/chok, hvor man enten har været i konkret livsfare eller haft en oplevelse af at være i livsfare. Varigheden er ofte ikke lang, og der er en klar oplevelse af et forløb med en start og en afslutning. Traumet efterlader primært frygt for, at ens liv er i fare. Konkret manifesterer det sig gennem overlevelsesreaktioner som kamp, frys, flugt eller underkastelse. Ubehandlet kan denne frygttilstand blive permanent, med risiko for at livet generelt gennemsyres af angst. Der kan også følge udvikling af PTSD. Behandlingen af chok-traumer involverer ofte samtaleterapi, men det kan ofte suppleres med kropsorienteret chok-traumeterapi som f.eks. SE eller Bodynamics. Disse tilgange arbejder med traumeopløsning baseret på antagelsen om, at traumeenergi ophobes i kroppen, og at denne energi skal frigøres gennem en kontrolleret kropsorienteret tilgang. Dette hjælper med at genetablere den handlemulighed, der skulle have været anvendt under den traumatiserende episode, men som ikke var tilgængelig for personen i den konkrete situation, f.eks. at løbe væk fra sin overgrebsmand og dermed komme i sikkerhed.

Udviklingstraumer:

I daglig tale kalder vi omstændighederne, der fører til udviklingstraumer, for omsorgssvigt, barndomssvigt eller endda barndomstraumer. Man kan sige, at det er selve evnen til tilknytning, der traumatiseres. Et menneske, der udsættes for udviklingstraumer, oplever store udfordringer med at være i relation med andre mennesker. Nære relationer kan være præget af f.eks. manglende tilstedeværelse af følelser, jalousi og angst for at miste. Det kan også betyde, at det kan være svært at være alene, at man overdriver social aktivitet gennem f.eks. seksuelle relationer og usunde venskaber. Ubehandlet kan udviklingstraumer føre til udvikling af personlighedsforstyrrelser, misbrug, selvskadende adfærd, kriminalitet osv. Behandlingen af udviklingstraumer involverer primært samtaleterapi og psykoterapi med en psykoterapeut eller psykolog, der er særligt uddannet til at behandle disse skader. En sådan uddannelse kan f.eks. tages på Hildebrand Instituttet, hvor vi er uddannet. Det er ofte et langvarigt forløb, da klienten vil opleve, at tempoet ikke kan være større, end systemet kan følge med til, for at undgå yderligere retraumatisering.