Kan man lave terapi med unge?

Mange unge går med følelsen af at skulle præstere, både i skolen og på arbejdet, have et aktivt socialt liv, en god fysik, spændende interesser gå op i, klima, fremtid og fortid. Samtidig handler ungdommen også om at balancere et stigende behov for selvstændighed og frihed samtidig med at have backup fra sine omsorgspersoner.

Samtidig med alt dette så kan de fleste unge nikke genkende til: kliker og ensomhed, konflikter og social udstilling, mobning, konstant social omstilling, studiestress, behov for kontrol, stress, angst, livslede og depressive tendenser, som f.eks. kan mødes med indelukkethed, drug, stoffer og selvskadende adfærd.

Sådan ser terapilokalet hos Christina Qvist ud

Vi møder ofte unge med disse udfordringer:

  • Angst

  • Depression

  • Ensomhed

  • Selvskadende adfærd

  • Spiseforstyrrelser

  • Stress

  • Dårligt selvværd

  • Negative forventninger til fremtiden

  • Mobning

  • Overgreb

  • Skilsmissebarn

  • Sammenbragte familie-udfordringer

Ung i et præstationssamfund

Vi har haft mange unge mennesker igennem psykoterapeutiske samtaler, og vi er af den oplevelse, at en ung i terapi får mulighed for at komme af med noget af den voldsomme energi, der bliver opsparet i kroppen, og at der kan være stor forskel på, hvad der kræves af den unge, og hvad den unge oplever at have af muligheder for at tåle de krav, der stilles. 

Den almindelige danske teenager lever helt uden at bede om det et liv i overhalingsbanen. Dette med baggrund i at samfundet for at kunne opretholde det nuværende servicegrundlag og forbrugs niveau hele tiden skal optimeres for at følge med efterspørgslen. Det kan man have mange forskellige holdninger til, og dem kan både gamle og unge læse om på sociale medier, aviser, tv, osv. Uanset holdninger så er den skinbarlige sandhed, at det er svært at være et ungt menneske, og unge der går i terapi er ikke længere ualmindeligt. Det har sådan set altid været svært at være ung, men i et præstationssamfund som det danske, så bliver indre og ydre krav så voldsomme, at et ungt menneske, der endnu ikke har slået rødder, får meget svært ved at føle selvværd, have tillid til egne evner og stole på, at det hele nok skal gå.

Udviklingsfaserne fra fra barn til voksen er mange. Det kan være svært at forholde sig tanker og følelser og kroppens forandringer. Nogle oplever ensomhed, gruppepres, mobning, og det kan alt sammen være med til at udfordre selvværd og selvtillid. Andre oplever måske familie problemer eller udfordringer med skole og eksaminer. Som ung kan disse problemstillinger ofte være svære at stå med alene og samtidig være svære eller grænseoverskridende at tale med sine forældre om. Her kan samtaleterapi gøre en afgørende forskel.

I Holstebro kommune er der i øjeblikket mulighed for gratis psykologhjælp for unge mellem 16 og 24 år. En del psykologer er også i stand til at lave psykoterapi, hvorfor vi klart vil anbefale, at I undersøger muligheden for, om I kan få hjælp den vej. Der kan være meget lang ventetid, og så er I selvfølgelig meget velkomne til at tage kontakt til os igen med henblik på samtaleterapi.
Læs mere om Holstebro kommunes tilbud her.